Råkoldt vejr med risiko for hidsige byger
Tirsdag vil mange østjyder stå op til frostgrader. Det bliver en smule lunere i løbet af dagen, hvor der dog også vil komme en hel del byger
Vejret er smukt for tiden. I hvert fald hvis man sidder indenfor og kigger ud.
Bevæger man sig udenfor døren, er det derimod råkoldt, og man får nærmere associationer til efterår end forår.
Sådan ser vejret ud til at fortsætte tirsdag.
I morgentimerne vil der være frostgrader nogle steder, men i løbet af dagen sniger temperaturen sig op på mellem syv og 10 grader.
Der er også regnvejr i vente, lyder det fra TV 2 Vejrets vært Jens Ringgård Christiansen.
Læs også
- Vi vil se, at der kommer en hel del byger, der er forholdsvist kortvarige. Særligt om morgenen og i aftentimerne vil det være mere klart vejret. Men midt på dagen vil der altså komme en hel del regnbyger, og de kan også være forholdsvist hidsige nogle af dem.
Onsdag ligner tirsdag med frostgrader om morgenen og omtrent ni grader, men herefter begynder det at blive lunere.
Torsdag, fredag og lørdag byder på temperaturer mellem 14 og 16 grader.
Men trods det, er det alligevel onsdag, der ser ud til at blive den pæneste dag. Her skulle det nemlig gerne holde tørt helt frem til om aftenen, hvor regnvejret vender tilbage og fortsætter torsdag og fredag.