Rådmand takker for bud: Klodserne bliver pænere fra i næste uge

00:30

Kristian Würtz (S) synes, det er nogle rigtig gode bud, der er kommet. Han stemte selv på blomsterkasserne.

Rådmand Kristian Würtz takker for de gode bud på, hvordan man gøre betonklodserne i Aarhus midtby pænere. Budene er kommet fra TV2 ØSTJYLLANDs brugere

Det blev blomsterkasserne, der løb med sejren, da TV2 ØSTJYLLAND lavede en afstemning på Facebook, hvor vi spurgte jer, hvordan man bedst kunne gøre betonklodserne i Aarhus Midtby pænere. 

Nu takker Kristian Würtz (S), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, for borgernes engagement i afstemningen. 

Læs også Smukkere terrorsikring: Her er jeres idéer

- Jeg synes, det er nogle rigtig gode bud, der er kommet. Jeg tror selv, jeg stemte på blomsterkasserne, siger han med et smil på læben. 

Og borgernes forslag har en effekt. Allerede i næste uge begynder kommunen at arbejde på at gøre betonklodserne pænere. 

- Vi skal i gang med at udskifte klodserne nede i Klostergade med nogle kummer med træer i nu, siger Kristian Würtz. 

02:07

Anitta Dalby er en af dem, der er kommet med forslag til, hvordan betonklodserne kan gøres pænere. 

Luk video

Kristian Würtz er også åben for, at nogle af de andre forslag fra borgerne kan komme i spil. 

- Nogle steder kan det også være et cykelstativ, der er det helt rigtige, hvis der tilfældigvis er et problem med for mange dårligt parkerede cykler. Så kan betonklodserne faktisk vendes til en fordel, siger han. 

Han opfordrer desuden aarhusianerne til at blive ved med at henvende sig med deres gode idéer. 

- Og så håber jeg, at I bliver glade for de forandringer, der kommer, siger han. 

Læs også Terrorsikring: Store betonklodser bliver en del af Aarhus

I afstemningen på TV2 ØSTJYLLANDs Facebook-side kunne I stemme om, hvorvidt I foretrak blomsterkasser, bænke, figurer eller cykelstativer som pynt til betonklodserne. 

Blomsterkasserne fik 44 procent af stemmerne, bænkene 30 procent, figurerne 16 procent, mens cykelstativerne fik 10 procent af jeres stemmer. 

Derudover var der brugere, der skrev, at de forskellige løsninger sagtens kunne kombineres, så betonklodserne for eksempel både blev iført blomsterkasser og bænke. 

Du kan se afstemningen, som TV2 ØSTJYLLAND lagde ud på Facebook den 4. oktober, herunder. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig