Rådgiver: Samsø skal sælge sig selv bedre til Aarhus

Hvis det skal lykkes Samsø at få Aarhus’ hjælp til en hurtigfærge-forbindelse, skal historien fortælles anderledes, mener kommunikationsekspert

02:53

Den 9. juni mødes Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) med Samsøs ditto Marcel Meijer (S) for at diskutere, om Aarhus Kommune vil økonomisk med ombord på en hurtigfærge-forbindelse mellem Aarhus og Samsø.

Jacob Bundsgaard har på forhånd meldt ud, at der skal en del til at overbevise ham, men at han ser frem til at høre på, hvad Samsø har at sige. 

Læs også K efter helårsfærge-nej: Tror ikke på projektet

Og der skal tænkes over, hvad de har at sige. Det mener direktør og partner i Aros Kommunikation Erik Eisenberg, der lever af at rådgive folk og virksomheder, der vil igennem med et budskab. 

09:31

Bo på en ø og tag hurtigfærgen til arbejde i Aarhus. Sådan lød den optimistiske fremtidsvision for Samsø sidste år. Men glæden var kortvarig. Hurtigfærgen er væk og nu rækker øens borgmester ud efter hjælp.

Luk video

- De (Samsø Kommune, red.) skal bruge noget tid op til mødet med Aarhus’ borgmester på at få lavet en lidt bedre salgstale, end de har her. Jeg tror, der er mange, der har lidt stærke og varme følelser for Samsø og synes, det er synd for dem her – men ’synd’ sælger ikke ret mange billetter overfor en stor kommune og en ret stærk politisk borgmester, der skal kigge på, hvad det handler om for skatteyderne i Aarhus. Jeg vil opfordre dem til at bygge et bedre budskab, siger Erik Eisenberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Han opfordrer i stedet Samsø Kommune til at kigge mere nøgternt på, hvad øen kan tilbyde Aarhus.

- Der er en grundregel i salg om, at man skal tænke på modtagerens situation. Hvad er det, man kan give. Og kan man skabe en form for fællesskab og vise, at man har en hensigt udover egne interesser, siger Erik Eisenberg.

Derfor opfordrer han til, at Samsø understøtter fortællingen om Aarhus som den spirende turistby.

02:13

Tina kan kun blive på Samsø, hvis der kommer en hurtigfærge. 

Luk video

- Hvis man har en cool by og ovenikøbet kan komme nemt til en cool ø, så kunne det godt være et parameter at slå på, siger Erik Eisenberg.

Noget af det, der skal til, er, at de internt på Samsø bliver helt skarpe på budskabet og de bliver enige om det, siger han. 

Læs også Øer slås om tilskud til billigere færgebilletter

Når hurtigfærgen er så vigtig for Samsø, hænger det i høj grad sammen med befolkningsudviklingen på øen, som er faldet år for år. I 1950 var der 7.052 indbyggere på Samsø. I dag er der 3.724, og aldersfordelingen på øen giver også kommunen grå hår. 

På Samsø er der 554 børn og unge under 18 år, mens der er 1.240 ældre over 65. Til sammenligning er der i Aarhus Kommune ca. 63.000 børn og unge under 18 år, mens der blot er 48.000 ældre over 65 år. 

Læs også Minister ser på færgepriser hurtigere end ventet

Den kulsejlede hurtigfærge Issehoved blev i høj grad købt for private midler. 600 samsinger investerede i folkeaktier, men de tekniske problemer blev så store, at et flertal i byrådet ganske enkelt ikke havde tillid til, at Issehoved kunne klare opgaven længere. Derfor afviste Venstre og Konservative, at ansøge staten om et tilskud, der måske kunne have reddet hurtigfærgen.

Nu er det så drømmen, at Aarhus Kommune kan give et rygstød til en hurtigfærge. 

Se interviewet med Erik Eisenberg, foretaget i søndags, i videoen øverst i artiklen.