Pyha - det er hårdt!
2.600 kronjyder i sadlen
Igen i år bliver motionscykelløbet Fjordløbet traditionen tro afholdt den første søndag i Randers Ugen.
I alt satte 2.600 kronjyder sig i sadlen for at deltage i løbet, hvor deltagere i alle aldre og på alle niveauer begav sig ud på én af de i alt tre ruter på henholdsvis 30, 50 og 100 kilometer.
Ét af de hårdere steder på ruten var ved Linde Bakke. Nogle klarede den hele vejen, nogle valgte at stige af og trække cyklen, mens andre bare drømte om elektrisk hjælp.
- Sidste år, da jeg kørte, stod der nogle med en elcykel og sagde, at vi kunne bytte op ad bakken. Dengang sagde jeg nej. Det har jeg fortrudt i et helt år. Men i år er de der desværre ikke, sagde pensionist Rie Skov til TV 2 | ØSTJYLLAND under søndagens løb.
Opdateret med video