Pust, pust, pust: Kommune sætter ind mod KOL-lunger

Sygdommen KOL skal opdages i god tid, hvis ikke den skal have alvorlige konsekvenser for patienten. Derfor kommer Norddjurs Kommune nu til potentielle patienter med en lungefunktionsmåler, der hvor de er.

04:52

VIDEO: Sundhedsskolen har succes med at rykke deres rådgivning og oplysning om tilbud til KOL-patienter og personer med nedsat lungefunktion ud i supermarkeder, virksomheder og forsamlingshuse.

Vil du ha' testet dine lunger? Sådan lyder det overalt i Norddjurs Kommune, hvor Sundhedsskolen har succes med at komme ud blandt folk og oplyse dem om sygdommen KOL.

Læs også Trafiklarm kan være farligt: Op til 500 dør for tidligt på grund af vejstøj

I dag rykkede de ud i Super Brugsen i Auning, hvor de udstyret med en lungefunktionsmåler testede potentielle KOL-patienter. Førhen har det været svært at få folk til at opsøge Sundhedsskolens tilbud, men siden de rykkede ud af deres lokaler i Grenaa, har de udført cirka 600 lungefunktionstest og besøgt godt 25 virksomheder, forsamlingshuse og supermarkeder i Norddjurs Kommune.

Cirka 320.000 danskere har KOL. Men omkring halvdelen ved ikke, at de har sygdommen. Enten fordi de har fået en forkert diagnose, eller fordi de slet ikke har været til lægen.

- Vi ved, at de her KOL-borgere er derude i kommunen, men de henvender sig ikke selv. Så det er rigtig vigtigt, at vi laver et opsøgende arbejde, for at få borgere med KOL til at deltage i Norddjurs Kommunes tilbud, fortæller Mette Bech M’hamsadji, der er sundhedskonsulent hos Sundhedsskolen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Region Midtjylland får egne ambulancer

Cirka 320.000 danskere har KOL. Men omkring halvdelen ved ikke, at de har sygdommen. Enten fordi de har fået en forkert diagnose, eller fordi de slet ikke har været til lægen.

Over 5000 danskere dør af KOL hvert år. Det betyder at Danmark har den højeste dødelighed af KOL i EU.

Siden Sundhedsskolen rykkede ud af deres lokaler i Grenaa, har de udført cirka 600 lungefunktionstest og besøgt godt 25 virksomheder, forsamlingshuse og supermarkeder i Norddjurs Kommune

Også opsøgende på Facebook

En af dem der satte munden til måleren og pustede til i dag, var Bent Hansen fra Randers:

- Jeg stoppede med at ryge for 12 år siden, så jeg tænkte, at det kunne være interessant lige at få tjek på, hvordan så det egentlig ud. Var det blevet bedre, eller om det var status quo, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi ved, at de her KOL-borgere er derude i kommunen, men de henvender sig ikke selv. Så det er rigtig vigtigt, at vi laver et opsøgende arbejde, for at få borgere med KOL til at deltage i Norddjurs Kommunes tilbud.

Mette Bech M’hamsadji, sundhedskonsulent hos Sundhedsskolen

Også på Facebook har Sundhedsskolen været opsøgende i deres arbejde for at få flere til at gøre brug af Sundhedsskolens tilbud til KOL-patienter.

Det faldt blandt andet Anne Marie Skaarup fra Ørsted over. Hun har haft KOL i 10 år og har en lungefunktion på 30 procent:

- Det betyder, at man ikke kan de samme ting, som man kunne før. Man har ikke luft til at gøre de samme ting, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Old Run: Plejehjemsbeboere løber om kap

Selvom hun løbende har fået hjælp til sin sygdom, er hun glad for, at hun fandt Sundhedsskolens tilbud via Facebook.

- Det har gjort, at jeg igen lige har fået et spark til, hvad det er, som er sundt og godt for mig, siger Anne Marie Skaarup.

Anne Marie Skaarup opdagede Sundhedsskolens tilbud på Facebook. Det har hjulpet hende med hendes KOL-sygdom.

Vær opmærksom på symptomerne

Efter dagens indsats i Super Brugsen i Auning kan Sundhedsskolen pakke tilfredse sammen:

- Vi har da et par stykker, som vi skal have kontaktet efterfølgende, og vi er kun glade, hvis vi kan tilbyde dem et forløb som kan hjælpe dem med at være forsat aktive i hverdagen og være mindre besværet, siger Lotte Oldrup Rasmussen, fysioterapeut hos Sundhedsskolen til TV2 ØSTJYLLAND

Problemet er, at de fleste først går først til lægen, når de har mistet cirka halvdelen af deres lungefunktion. På det tidspunkt er lungevævet ødelagt, og det kan man ikke rette op på. Så det er en god ide at komme til lægen tidligt.

Anders Løkke Ottesen, overlæge på Aarhus Universitetshospital

Anders Løkke Ottesen er overlæge på Aarhus Universitetshospital og for ham at se, er det en rigtig god ide at møde folk, der hvor de er. Netop fordi det er svært, at få folk til at gå til lægen:

- Problemet er, at de fleste først går først til lægen, når de har mistet cirka halvdelen af deres lungefunktion. På det tidspunkt er lungevævet ødelagt, og det kan man ikke rette op på. Så det er en god ide at komme til lægen tidligt, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

02:21

VIDEO: Anders Løkke Ottesen, overlæge på Aarhus Universitetshospital, fortæller her om sygdommen KOL.

Luk video

Symptomerne på KOL er hoste, opspyt af slim og åndenød. Men det er ikke altid, at man opdager, at det er KOL-relateret, før det er for sent:

- KOL-sygdommen udvikler sig langsomt. Ofte over 20-40 år. Derfor når man at tilpasse sig og mærker ikke symptomerne, før det er for sent. Det er ikke normalt at have den slags symptomer, så det gælder om at komme til lægen, siger Anders Løkke Ottesen.

Hvad er KOL?

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. 

 

Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen.

 

De typiske tegn på KOL er hoste, åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning i mere end 2 måneder.

 

KOL er en kronisk sygdom. Hvis du får konstateret KOL, skal du leve med sygdommen resten af livet.

 

Det er muligt at bremse sygdommens udvikling. Det kan du især gøre ved at stoppe med at ryge, tage medicin og træne.

 

Du kan finde ud af, om du har KOL ved at få lavet en lungefunktionsmåling hos din læge.

 

Kilde: Lungeforeningen