Punktum i sagen mod brandstifter-betjent

Der er nu sat punktum i sagen mod den politibetjent fra bydelen Balle ved Silkeborg, der i byretten fik seks års fængsel

Ankefristen er udløbet og hverken forsvaren eller anklagemyndigheden har ønsket at anke sagen til landsretten, det skriver netavisen mja.dk.

- Jeg synes stadig, at straffen er for hård. Men min klient og jeg har drøftet ankespørgsmålet, og vi er nået frem til, at vi ikke anker. Jeg vil ikke give en nærmere begrundelse om hvorfor. Det er fortroligt mellem min klient og jeg, siger Dorthe Horsmann til netavisen mja.dk

Meget tyder dog på, at den 43-årige betjent ikke ønsker endnu en opslidende retssag.

I byretten brød han flere gange grædende sammen, da han skulle forklare om de 43 tilfælde af blandt andet brandstiftelse, indbrud, hærværk og tyveri, han står bag.

Han har undervejs i sagsforløbet også været indlagt på en psykiatrisk afdeling.