Punktering måske dødsårsag

Efterforskningen er i fuld gang på ulykkesstedet

01:46

1 af 2

Søndagens dødsulykke i Mårup på Djursland skyldes formentlig, at en brandbil punkterede på det ene dæk.

Det oplyser indsatslederen på stedet til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I forbindelse med ulykken omkom en 44-årig deltidsbrandmand på stedet. Den 44-årige var passager i brandbilen. Føreren af brandbilen - en 41-årig deltidsbrandmand - kom til skade og er nu under behandling på Aarhus Universitetshospital.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at den forulykkede brandbil væltede på grund af en punktering.

Se: Brandmand omkommet

Politi og brandvæsen er stadig på ulykkesstedet, og lige nu arbejder de på at få brandbilen trukket ud af skoven flyttet væk fra stedet.

- Den kan være punkteret inden kurven i vejen hér. Der er nogle mærker på asfalten, der tyder på det, siger indsatsleder Christian Riis fra Østjyllands Politi i et direkte interview til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se hele interviewet i videoen øverst på siden.