Pullerter skal stoppe bilister

Går nye veje for at stoppe bilister i Randers Midtby

Pullerter - der periodevist stikker op af de brostensbelagte gader - skal forhindre, at blister kører ind i det centrale Randers. Foto: Google Street View

Midlertidige bomme er tilsyneladende ikke nok til at bremse bilister, der stik imod reglerne kører rundt i det centrale Randers om lørdagen.

I hvert fald har Randers Kommune opgivet at anvende bomme for at forhindre, at bilister kører ind i Slotsgade og Sct. Mortens Gade lørdag mellem kl. 10 og 14. Det har nemlig vist sig, at mange bilister ikke respekterer bommene.

I stedet har kommunen ifølge Randers Amtsavis afsat knap 300.000 kroner på et system af pullerter i samme stil som dét, der i forvejen er sat op ved Slotscentret.

Pullerterne skal kun være aktiveret lørdag mellem kl. 10 og 14.

Det bliver muligt at sænke pullerterne, hvis eksempelvis ambulancer og brandbiler skal forbi.