Publikum strømmede til Spot Festival
Weekendens Spot Festival i Århus blev en publikumssucces. Op mod 6.000 deltog i festen.
25. maj 2010, kl. 09:30
Mere end 30 dage gammel
Spot Festivalen har hele weekenden samlet unge bands og en lang række branchefolk fra ind- og udland for at vise den nyeste nordiske musik frem.
Op mod 6.000 mennesker deltog i festen, og antallet af internationale branchefolk steg med en fjerdedel.
Det er en kombination af godt vejr og et stort program, der har trukket ekstra mange til festivalen, vurderer musikforeningen ROSA, der står bag Spot Festivalen.