Publikum roser åbningen: Det var storslået og super flot

De tilskuere, der fulgte optog og fejring af kulturåbningen, har kun roser til overs for arrangementet

02:08

Der var fest og farver i Aarhus’ gader her til aften, da kulturhovedstadsåret i den grad blev sparket i gang, og op mod 70.000 tilskuere fulgte betaget med.

- Det er så fedt at være her. Der er en meget rolig stemning, selvom der er mange mennesker. Det er nok den nordiske musik, der gør, at vi alle bare er spændte og søde ved hinanden, lød det fra Sofie Kvist, der fulgte showet ved Dokk1.

01:48

VIDEO: Så flot så optoget ud undervejs. 

Luk video

Dokk1 var endestationen for et spektakulært lysoptog med et maritimt tema. Ved havnen blev de smukke sangstemmer fra utallige korpiger suppleret af DJ Static, og et fantastisk festfyrværkeri rundede det hele af.

- Der er skabt en fed atmosfære, og det var et storslået og super flot optog, sagde Michael Allman.

Læs også Hermed erklærer jeg kulturåret for åbent: Kom så Aarhus

Mange af folkene på gaden havde været en lille del af det store hele, da flere tusinde frivillige havde været en del af åbningsceremonien. Imens andre bare nød showet.

- Det er næsten historisk. Nu skal bare rundt og se, hvad der sker i byen, sagde en anden af tilskuerne, der bare var der for at nyde, og ikke havde været en del af forberedelserne.

Du kan se interviews med publikum i videoen øverst på siden.