Psykisk syg overmandet med pulverslukker
En 32-årig psykisk syg mand var i fuld gang med at skade sig selv, da politiet fik stoppet ham med en pulverslukker.
22. nov 2007, kl. 12:35
Mere end 30 dage gammel
I går blev politiet i Randers kaldt ud til Asavænget, hvor hvor nervøse borgere havde set en mand gå rundt og skære sig selv med en stor kniv.
Det viste sig at være en 32-årig psykisk syg mand fra Randers, som ifølge Randers Amtsavis er særdeles godt kendt i det lokale misbrugsmiljø.
Manden havde dog ikke den store lyst til at tale med betjentene og gjorde udfald mod dem. Tjenestepistolerne blev trukket, men lykkedes at pacificere manden ved hjælp af en pulverslukker.
Manden blev anholdt og indlagt til behandling på psykiatrisk afdeling.