Psykisk sårbare cykler for mental sundhed

Tirsdag blev der trampet i pedalerne i Silkeborg for at sætte fokus på, hvilken forskel cykling kan gøre for psykisk sårbare

00:47

Mennesker med angst, skizofreni, depression og andre psykiske sygdomme har sammen i syv forskellige byer trasket i pedalerne i projektet '100 Kilometer for Mental Sundhed'. 

Formålet med projektet er at sætte fokus på cykelglæde og cyklens værdi for psykisk sårbare. Håbet er, at flere med psykiske vanskeligheder kommer ud og cykler mere og får gode oplevelser i takt med, at pedalerne snurrer rundt. 

Læs også Hunden Marley hjælper PTSD-ramte Henriette med at købe ind

Og motion på cyklen eller andre i andre former kan have en stor betydning for de psykisk sårbare.

- Jeg dyrker motion, og det har gjort, at jeg er kommet ud af mit medicinforbrug, siger Jørgen Olesen, der lider af skizofreni og er formand for IF Silkesind i Silkeborg.

Motion har hjulpet Jørgen Olesen af med medicinen. Han har nu været medicinfri i seks år.

I dag, tirsdag, er Verdens Mentale Sundhedsdag, og det er kulminationen for psykisk sårbare, som i løbet af de seneste par måneder har cyklet 100 kilometer frem mod i dag.

Og ifølge Jørgen Olesen kan motion give psykisk sårbare en bedre hverdag.

- Folk bliver ikke indlagt så meget på psykiatriske afdelinger, og måske deres medicinforbrug kan sættes lidt ned, siger han. 

Læs også Michael var misbruger: Finder fællesskab i fodbolden

Op mod 70 personer cyklede sammen med Jørgen Olesen tirsdag for at gøre opmærksom på cyklens fordele i kampen mod psykisk sygdom.

Det er Dansk Arbejder Idrætsforbund og Cyklistforbundet som sammen med Psykiatrifonden og SIND står bag initiativet med støtte fra Sundhedsstyrelsen. To forskere skal nu i gang med at undersøge, hvilken forskel cykelturene rent faktisk gør for deltagerne.