Psykiatrisk afdeling lukkes

Regionshospitalet Silkeborg mister sin psykiatriske afdeling og Kjellerup sit Døgnhus.

Så ligger det fast, at Regionshospitalet Silkeborg mister sin psykiatriske afdeling og Kjellerup sit Døgnhus.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Regionsrådets forretningsudvalg sagde i går med stort flertal ja til nedlæggelsen, der indgår i den nye psykiatriplan. SF er eneste parti, der står uden for forliget, mens enkeltmedlemmer af andre grupper også siger fra.

Af sengepladserne på Psykiatrisk afdeling og Døgnhuset i Kjellerup har kommunen selv rådet over 18,5 senge. At de forsvinder skal ses i lyset af, at der kommer 10 nye senge i daghospitalet og 10 senge i døgnhuset, siger siger regionsformand Bent Hansen.

SF går imod ændringerne.

- Vi er imod at lukke psykiatrisk afdeling og døgnhusene og mener ikke, det nye tilbud er godt nok som erstatning, siger Bente Nielsen (SF).