Provokatør for første gang på dansk museum: Udstiller narkomaner bag glasvæg

Kristian von Hornsleth er for første gang nogensinde blevet inviteret indenfor på et dansk kunstmuseum, hvor hans udstilling Super Crash åbner på fredag.

Kristian von Hornsleth udstiller fra på fredag i Randers på det lokale kunstmuseum. Foto: Erik Refner - Ritzau Scanpix

Han er blandt andet kendt for at have fået en hel afrikansk landsby til at tage efternavnet Hornsleth, og gennem årene har han gang på gang provokeret både den almindelige dansker og kultureliten.

Nu får han for første gang nogensinde lov til at udstille på et dansk kunstmuseum.

Læs også Michel sørger for nytårsmenuen: Forærer 200 østers væk

Provokunstneren Kristian von Hornsleth åbner på fredag sin udstilling Super Crash på Randers Kunstmuseum. For ham betyder det dog ikke så meget endelig at blive inviteret indenfor i "det fine selskab".

01:53

VIDEO: Kristian von Hornsleth viser nogle af de værker frem, der skal udstilles i Randers.

Luk video

- Det tænker jeg ikke så meget over længere, jeg er snart 60 år. Jeg har opgivet at blive anerkendt. Man ligger, som man har redt. Det er klart, jeg ikke er blevet lukket ind til dem, jeg har kritiseret i så mange år, siger Kristian von Hornsleth til TV2 ØSTJYLLAND.

Kristian von Hornsleth provokerede også mange i 2008, da han oprettede et våbeninvesteringsfirma og solgte våbenaktier til danskerne. Foto: Erik Refner - Ritzau Scanpix

Ikke bare pikspilleri

Kunstneren har tidligere især været kritiseret for at være for ekstrem i sine værker, og han fortæller da også selv, at han tit har været ekstra provokerende bare for at gøre opmærksom på sig selv og sit arbejde.

- Men det er ikke bare pikspilleri, ikke alt er pik og patter. Lise (Randers Kunstmuseums direktør, red.) ser det også mere som kritik end kun en våd klud i hovedet, forklarer Kristian von Hornsleth.

Læs også Indere og kinesere vil se på porno i Aarhus

Udstillingen i Randers løber fra fredag den 12. april til den 28. juli og er en parade af Hornsleths samlede værker. Den er delt op i ni rum, der hver især viser en vinkel på den menneskelige undergang, som kunstneren forudser i fremtiden.

Et af højdepunkterne ses i de første fire dage.

00:15

VIDEO: Under dagens rundvisning på kunstmuseet i Randers greb Kristian von Hornsleth en malerrulle og satte sin signatur på væggen.

Luk video

Hjemløse bag glas

- Jeg får fløjet levende hjemløse narkomaner ind fra England, der skal stå bag glasvægge. De er en kritik af, at der er så mange hjemløse i landet, siger Kristian von Hornsleth.

Hos Randers Kunstmuseum har det været naturligt for direktøren også at åbne for en som Hornsleth. Museet ser sig selv som et, der er interesseret i yderområderne af, hvad kunst er.

Jeg føler mig da også selv provokeret af Kristian, men jeg håber, at vi når et bredt publikum og tør tage dialogen med ham.

Lise Jeppesen, museumsdirektør 

- Han er kendt af mange, og jeg mener, at vi museer lukker os om os selv ved ikke at røre ved ham. Nu ser vi, om hans værker fungerer som kunst på et museum, siger museumsdirektøren Lise Jeppesen til TV2 ØSTJYLLAND.

01:42

VIDEO: her kan du se et interview med Kristian von Hornsleth i forbindelse med udstillingen. 

Luk video

- Jeg føler mig da også selv provokeret af Kristian, men jeg håber, at vi når et bredt publikum og tør tage dialogen med ham, fortsætter hun.

Kristian von Hornsleth vil selv være til stede på kunstmuseet i åbningsweekenden.

02:09

VIDEO: I sommeren 2016 Michelle Santini ansat på Kristian von Hornsleths bar i Aarhus, hvor hun skulle se porno og klippe stønne-lyde sammen til stedets toiletter.

Luk video