Protestsang anno 2013

Lockoutede lærere i studiet

00:48

1 af 2

Protestsange er ikke kun forbeholdt 70'ernes unge.

Det beviste en gruppe lockoutramte randrusianske folkeskolelærere, der torsdag gik i studiet for at kæmpe for deres sag bag en mikrofon.

Til tonerne fra den legendariske amerikanske velgørenhedssang "We are the World" gik lærerne til angreb på KL's ønske om, at de skal undervise mere.

- Vores budskab er, at vi ikke synes, at vi er blevet behandlet ordentligt. Det har ikke været ordentlige forhandlinger. Den idé, der er blevet lagt frem fra KL's og regeringens side, er ikke god, siger musiklærer Jim Knudsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er meningen, at sangen og den tilhørende musikvideo skal lægges på YouTube.

Se et kort tv-indslag om protestsangen i videoen øverst på siden.