Protesterer mod sammenlægning
Beboerne i Assentoft vil ikke lægges sammen med Rougsø Kommune. De kræver i stedet en folkeafstemning.
En række beboere i Assentoft kræver en lokal folkeafstemning, der skal afgøre, hvilken kommune byen skal ligge i efter den kommende kommunalreform.
Assentoft ligger i den vestligste del af den nuværende Sønderhald Kommune, men mange af beboerne ønsker ikke at blive lagt sammen med Rougsø, sådan som et flertal af politikerne i Sønder- halds byråd lægger op til.
Beboerne føler sig i stedet orienteret mod Randers, og de vil derfor hellere være en del af en kommende kronjysk storkom- mune med Randers som hovedby.
Flere af tilhængerne af en fusion med Randers har i de seneste dage stemt dørklokker for at samle underskrifter til fordel for en folkeafstemning.
Underskrifterne bliver afleveret til Sønderhalds borgmester Kirsten Wyrtz (S) i løbet af eftermiddagen.