Protest efter pokaldrama: Straffespark afviklet forkert

Foto: Frank Cilius - Scanpix

Straffesparkskonkurrencen mellem Silkeborg og HIK blev afgjort på en fejlagtig måde. HIK har indgivet protest

Straffesparkskonkurrencen i onsdagens pokalkamp mellem HIK og Silkeborg blev afviklet forkert.

Det bekræfter Divisionsforeningens turneringschef, Peter Ebbesen, over for TV3 Sport.

I stedet for at lade de to hold afvikle et straffespark ad gangen, valgte dommer Peter Munck Larsen en anden løsning.

Efter at HIK havde åbnet med det første forsøg, så blev de to hold bedt om at afvikle to spark i træk. 

- Fejlen ligger hos dommeren, og det har han også rapporteret til os efterfølgende. Vi har indberettet fejlen til parterne, siger Peter Ebbesen til TV3 Sport.

HIK har indsendt en protest, oplyser talentchef Per Frimann. 

Læs også Silkeborg IF sænket af fire lynmål i vildt comeback

- Vi har indsendt en protest nu. Vi skulle gøre det inden for 24 timer, siger Frimann til tipsbladet.dk.

- Det skulle lige vendes med ledelsen, og så skulle vi tale med trænerne og aktørerne for at høre, hvordan de havde set det, forklarer han. 

Læs også AGF-legende hyldet: John Stampe får sin egen plads

Silkeborgs superligahold trak sig sejrrigt ud af opgøret mod HIK fra 2. division. Stillingen var 2-2 efter 90 minutter, og de to hold scorede yderligere en enkelt gang hver i den forlængede spilletid.

Med sejren er Silkeborg videre til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen, hvor Lyngby venter.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig