Prognose: Rødt flertal i Randers
Ifølge Kommunens egne beregninger tegner det til, at socialdemokraternes borgmester Henning Jensen Nyhuus beholder posten.
17. nov 2009, kl. 20:47
Mere end 30 dage gammel
På valgaftenen beregner Randers Kommune løbende mandatfordelingen i byrådet, og den første prognose viser, at den røde blok står til flertal.
Kort før klokken 21 var 3,6 procent af stemmerne talt op, og det tegner til at Venstre og partiets støttepartier får 13 ud af 31 mandater i byrådet, mens den røde fløj med 18 altså sætter sig på flertallet.
- Det er ikke noget godt resultat for os. Det kan vi lige så godt være ærlige at sige. Men der er kun talt lidt mere end 3 procent af stemmerne op, så lad os nu se, siger Venstres borgmesterkandidat, Anders Buhl-Christensen.