Professor: Regeringens strafzoneforslag er på gyngende grund

At give dobbeltstraf i ghettoområder som foreksempel Gellerup i Aarhus vil sandsynligvis være diskrimination, vurderer forsker

Diskrimination på baggrund af afstamning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

At indføre dobbeltstraf i ghettoområder vil derfor sandsynligvis være i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN's konvention mod racediskrimination.

Det vurderer professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher.

Læs også Boligforening: Dobbelt straf for mindre kriminalitet løser ikke noget

- I diskriminationsretten skelner vi mellem direkte og indirekte diskrimination. Direkte diskrimination er lovgivning åbenlyst rettet mod personer eksempelvis med anden afstamning end dansk.

- Indirekte diskrimination er det forhold, at en tilsyneladende neutral lov i virkeligheden rammer bestemte etniske grupper hårdt. Det synes jeg, man kan antage, er tilfældet her.

- For dem, der i højeste grad vil blive ramt, er sandsynligvis dem, der bor i området, siger Kirsten Ketscher.

Læs også Dobbelt straf i ghettoer: Det er et dybt, dybt bekymrende forslag

I selve regeringens definition af, hvad der bliver udpeget som ghettoområder, er andelen af beboere med ikkevestlig baggrund høj.

Formand er ikke lun på ideen

I Østjylland er blandt andet Gellerupparken opført på den såkaldte ghettoliste, og her møder forslaget ikke opbakning.

Læs også Vi føler os mindre trygge - bandekonflikt i Aarhus får skylden

- Lige den idé er vi langt fra sikre på, rammer inden for skiven. Den fordobling af straffen til - som vi forstår det - mindre kriminalitet, tror vi ikke løser problemet.

- Det vil især ramme helt unge, der måske er på vej ind i en bande eller ud i kriminalitet. Jeg mener ikke, at det, de har brug for, er at blive kriminaliseret yderligere. De skal hjælpes til at komme væk, siger Keld Albrechtsen, der formand for Brabrand Boligforening i Aarhus.

03:19

VIDEO: Her kan du høre Keld Albrechtsen uddybe sin holdning til forslaget.

Luk video

'Forslaget er på gyngende grund juridisk'

Beskyttelsen mod diskrimination i dansk lovgivning er sikret via FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination, der blev ratificeret i 1971.

Her forpligter Danmark sig til "aldrig ved nogen handling at indlade sig på racediskrimination". Også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention dækker racediskrimination.

GHETTOLISTEN

22 danske boligområder er på regeringens ghettoliste. De tre største er Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup:

* Mjølnerparken, København.
* Gadelandet/Husumgård, København.
* Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
* Bispeparken, København.
* Tåstrupgård, Høje Taastrup.
* Gadehavegård, Høje Taastrup.
* Agervang, Holbæk.
* Ringparken, Slagelse.
* Motalavej, Slagelse.
* Lindholm, Guldborgsund.
* Solbakken, Odense.
* Vollsmose, Odense.
* Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg.
* Stengårdsvej, Esbjerg.
* Korskærparken, Fredericia.
* Sundparken, Horsens.
* Munkebo, Kolding.
* Skovvejen/Skovparken, Kolding.
* Finlandsparken, Vejle.
* Bispehaven, Aarhus.
* Skovgårdsparken, Aarhus.
* Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.


Kilde: Transport- og Bygningsministeriet.

- Så der vil være strenge krav til at retfærdiggøre sådan en lov fra regeringens side. Når vi er i strafferetten, hvor man frihedsberøver borgerne, bliver der stillet strenge krav, siger Kirsten Ketscher og fortsætter:

- For mig er der ingen tvivl om, at der vil være tale om retsstridig diskrimination i forhold til både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's konventioner.

- Det påhviler regeringen at forklare, hvorfor det ikke er tilfældet. Det vil blive meget svært, mener jeg. Så jeg vil mene, at forslaget er på gyngende grund juridisk.

01:44

VIDEO: her kan du møde Allan Fisker, der har boet i Gellerup i 43 år: - jeg skal bæres ud, siger han. Videoen er fra den 6. februar 2018.

Luk video