Professionel ledelse, tak!
Danske svineproducenter kræver, at Danish Crown i Randers ledes af professionelle folk.
Skal kun landmænd og ikke professionelle forretningsfolk styre en slagterikoncern med en årsomsætning på 45 milliarder kroner, eller skal der åbnes for eksterne bestyrelsesposter.
Det spørgsmål bl.a. sættes på dagsordenen, når Danish Crown med hovedsæde i Randers den 22. september holder et lukket repræsentantskabsmøde.
Ændres der på praksis vil det være lidt af en revolution i landbruget. Andelsselskaberne her har nemlig hidtil været ledet efter princippet, at hver andelshaver har en stemme uden hensyntagen til produktionens størrelse. Og der kan kun sidde andelshavere - dvs. medejere - i bestyrelsen.
Den praksis har dog i de senere år været skarpt kritiseret af specielt de større svineproducenter. /ritzau/