Produktivt år på universitetet
Den samlede omsætning på Aarhus Universitet steg i løbet af sidste år med syv procent.
18. apr 2005, kl. 17:39
Mere end 30 dage gammel
Aarhus Universitet fik et godt og produktivt år i 2004. Den samlede omsætning steg syv procent til godt 2,4 milliarder kroner, og antallet af nye studerende steg med ni procent til 1893.
Også antallet af studenterårsværk - antallet af beståede eksamener omregnet til årsværk - voksede, ligesom der blev uddannet flere bachelorer.
På forskningssiden steg antallet af ph.d.-grader med cirka ni procent, mens antallet af forskningspublikationer var identisk med antallet for 2003. Det fremgår af universitetets netop offentliggjorte 'Årsrapport 2004' og 'Aarhus Universitet i tal 2004'. /ritzau/