Problemfamilier skal ud på landet

Lederne af to boligforeninger vil flytte utilpassede familier ud på landet for at slippe for ballade.

I går fastslog direktøren for Brabrand boligforening, at familier til stenkastende og utilpassede unge skulle smides ud af deres lejligheder. Nu går lederne af to andre århusianske boligforeninger endnu videre: Problematiske familier skal indkvarteres kommunale landejendomme uden for byen.

- Jeg ved, at kommune har opkøbt et antal landejendomme, hvor stuehuset ikke bliver benyttet, og det er lejemål, hvor man vil kunne placere familier, der ikke kan bo i et normalt boligmiljø, siger Ole Malthesen, forretningsfører i Viby Andelsboligforening, til Jyllands-Posten.

Hans forslag bakkes op af direktøren for byens største boligforening, Arbejdernes Andelsboligforening, Anders Rønnebo. Kommunen forholder sig derimod kritisk til forslaget.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelse klokken 19.30.