Problemerne fortsætter: Flere påsatte brande i Aarhus V

Igen i nat er containere og en bil blevet sat i brand i det vestlige Aarhus.

Endnu en bil brød natten til 2. påskedag i brand. Denne gang var det på Gudrunsvej i Gellerupparken. Foto: Øxenholt foto

Påskeferien har budt på usædvanligt mange påsatte brande i Aarhus V, og natten til 2. påskedag var der igen ballademagere på spil i området.

Læs også Bil- og containerbrandene fortsætter: - Vi vågnede af eksplosioner

Først på aftenen blev en container sat i brand på Rydevænget, og senere var det så en container på Trille Lucassens Gade i Gellerupparken, der blev brændt af.

Klokken 00.22 natten til mandag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en bil også var brudt i brand.

00:49

VIDEO: På Musvågevej i boligkvarteret Frydenlund stod flammerne op fra to biler natten til søndag. Flere brandfolk måtte til for at slukke ilden.

Luk video

- Vi fik en henvendelse fra en anmelder, der havde set to mænd køre fra stedet på en knallert, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Peter Tholstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Påsatte brande for tredje nat i træk

Kort tid efter smed de to mænd knallerten, hvorefter de løb ind i en sort folkevogn på Trille Lukassens gade.

Vi rykker ud, så hurtigt vi kan, hvis folk henvender sig.

Peter Tholstrup, vagtchef, Østjyllands Politi

- Det kunne godt være de samme personer, som også antændte containeren på samme gade. Eller også kan de have været dem, der ventede i bilen – det ved vi ikke, men vi kan i hvert fald ikke afvise det, siger Peter Tholstrup.

Natten til søndag stod tre biler i flammer på Musvågevej. Foto: Øxenholt foto

Efterlyser vidner

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der ser noget mistænkeligt i forbindelse med afbrændingerne. De ved fortsat ikke, hvem der står bag.

- Der har været en eskalering i antallet af afbrændinger i forhold til, hvad vi normalt ser. Vi rykker ud, så hurtigt vi kan, hvis folk henvender sig, siger vagtchef Peter Tholstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Brand i biler igen i nat: To personer kørte væk på scooter