Priskrig rammer østjyske øko-mælkeproducenter
Landmænd uddeler gratis økologisk mælk i Århus i protest mod butikkernes priskrig.
I øjeblikket er prisen på mælk lav hos i de danske supermarkeder og købmænd.
Men mens nogle forbrugere måske jubler, så vender mundvigene den modsatte vej hos de økologiske mælkeproducenter.
De lave priser på mælk i forretningerne skyldes, at butikkerne ligger i indbyrdes priskrig. Og en del af regningen bliver ifølge øko-bønderne sendt videre til landmændene, der får en lavere pris for deres mælk.
- Som økologiske landmænd producerer vi mælk på forbrugernes og naturens præmisser, men priskrig i butikkerne gør det umuligt på sigt. Butikkerne sender en del af regningen videre til de økologisk landmænd og lukker på sigt flere økologisk landbrug og mejerier i kampen for at profilere sig selv. Vi beder dagligvarehandlen om at standse priskrigen nu, siger formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening Ole Sørensen i en pressemeddelelse.
For at gøre opmærksom på deres situationen uddeler økologiske landmænd i dag gratis øko-mælk i de fire største danske byer, blandt andet på Skt. Knuds Torv i Århus.
Se mere i torsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.