Pris til øko-slagteri
Hanegal A/S i Voel ved Silkeborg hædret for særligt velsmagende kylling.
25. aug 2006, kl. 08:25
Mere end 30 dage gammel
Den økologiske fødevarevirksomhed Hanegal A/S i Voel ved Silkeborg løb overraskende med Børsens fødevarepris 2006 for sine nye ferske, økologiske kylling.
En særdeles overrasket og meget glad leder af Hanegal, Ulrich Kern-Hansen, modtog hæderen i Tivoli i går, skriver dagbladet Børsen.
Avisens chefredaktør Leif Beck Fallesen pointerede, at det havde været en hård kamp for Hanegal at komme så langt.
- Nedture og opture er det blevet til, og meget tyder på, at der er investeret så meget i Hanegal, at det nu også begynder at give et afkast, sagde Leif Beck Fallesen ifølge Børsen.