Pris til Århus-professor
Den 44-årige professor og dr. med., Preben Bo Mortensen, tildeles August Krogh Prisen 2004.
10. dec 2003, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Prisen, der er på 100.000 kroner, tildeles professoren som en anerkendelse af et banebrydende arbejde med såkaldt registerforskning til at belyse sammenhænge mellem psykiatriske lidelser og helbredsmæssige og sociale faktorer.
Den 44-årige professor og dr. med., der er ansat ved Århus Universitets Center for Registerforskning, har især fokuseret på at forske i årsagerne til, at man udvikler svære sindslidelser som skizofreni og maniodepressive sygdomme.
August Krogh Prisen, der er på 100.000 kroner, er blevet uddelt siden 1969. Den gives til en fremragende dansk lægevidenskabelig forsker.