Prinsesse-besøg i Ry
Deler interesse for handicap-idrætten
Prinsesse Benedikte lagde i dag vejen forbi den østjyske toiletsæde virksomhed Pressalit med hovedsæde i Ry. Prinsessen er protektor for Dansk Handicap Idræts-Forbund, og Pressalit er hovedsponsor for organisationen. Den fælles interesse for handicapidrættens vilkår i Danmark er årsagen til besøget.
Prinsessen skulle blandt andet se på produkter til handicapvenlige badeværelser, men det to timer lange besøg handlede mest om den fælles interesse.
- Prinsessen er kendt som en engageret og deltagende protektor for dansk handicapidræt, og hendes protektion har være med til at bringe de paralympiske atleter mere frem i offentligheden. Jeg har selv haft den glæde at være med ved flere arrangementer, hvor prinsessen har indbudt handicapidrættens atleter og støtter, og nu vil jeg gerne kvittere for denne gæstfrihed og give lidt tilbage med en invitation til et genvisit, siger ordførende direktør Dan Boyter.