Prinsen indvier fitnesscenter

Skærtorsdag besøger Prins Henrik Badeanstalten

Skærtorsdag klipper Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen den røde snor til Aarhus' nye fitnesscenter Seierfitness, der ligger i Badeanstalten Spanien.

Og det er ikke helt uvante omgivelser for Prins Henrik. Når han er hjemme på Marselisborg Slot, træner han sammen med sin personlige træner i Seierfitness, fortæller ejer og manager Mads Seier-Petersen i en pressemeddelelse.

Selve badeanstalten er stadig under restaurering og ombygning.