Prins Joachim om Classic Race Aarhus: Festuge for gamle biler
Selvfølgelig går Prins Joachim efter sejren i Classic Race Aarhus, men det skal først og fremmest være hyggeligt
Classic Race Aarhus er altid et tilløbsstykke, og det er ingen undtagelse i år, hvor 35.000 gæster allerede har sikret sig en billet til det tre dage lange løb.
Det er første gang i racefestivalens historie, at så mange har valgt at overvære Classic Race Aarhus, og igen i år får de mulighed for at heppe på Prins Joachim. Europas måske hurtigste prins har gode minder fra Aarhus, hvor han har vundet løbet i klassen af biler fra før 1965.
Classic Race i Aarhus slår tilskuerrekord
- Det er et pragtfuldt arrangement det her race i Aarhus. Det er en byfest. At det så er en byfest, der foregår herude på Strandvejen er så en anden ting. Men man har den her pragtfulde fornemmelse af, at hele byen er med i det. Kald det festuge for firhjulede gamle biler, siger Prins Joachim til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han kan ikke mindes, at vejret har svigtet til Classic Race Aarhus, og endnu engang ser det ud til, at solen skinner på bilerne.
- Vi har vejret og vejrudsigten med os, og "de hviie" vandt i går, så det er bare godt, smiler en veloplagt Prins Joachim.
Wruuum! Thorkild Thyrring gav den gas med ældre på plejehjem
Han har ambitioner om at blande sig blandt de allerbedste, når han racer afsted i sin Ford Lotus Cortina 1965, men det vigtigste er ikke resultatet.
- Først og fremmest skal vi hygge os og have det sjovt. Vi skal prøve kræfter med vores materiel og mod de andre kørere. Selvfølgelig vil vi gerne gå efter en sejr, men først og fremmest skal vi ud og have det hyggeligt, fortæller Prins Joachim.
Se hele indslaget i ovenstående video.