Prins Joachim åbner Vestas-fabrik
Vindmøllegiganten Vestas med hovedsæde i Randers åbner fabrik i Kina.
Prins Joachim foretager i dag den officielle indvielse af Vestas' første fabrik i Kina.
Fabrikken, der skal producere vinger til Vestas' møller, er beliggende i millionbyen Tianjin i det nordøstlige Kina.
- Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan åbne vores første produktionsfaciliteter i Kina, og vi er naturligvis stolte over, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har sagt ja til at deltage ved åbningen, som markerer et vigtigt skridt for Vestas, udtaler Ole Borup Jakobsen, adm. direktør for Vestas Blades A/S.
Det var oprindeligt planlagt, at fabrikken skulle have en kapacitet på 600 vinger. Men på grund af stigende efterspørgsel blev det allerede før færdiggørelsen af fabrikken besluttet at udvide fabrikkens kapacitet.
Når udvidelsen står færdig i 2007, vil fabrikken derfor have omkring 400 medarbejdere og vil årligt kunne produ-
cere 1.200 vinger.