Prins Henrik besøger Fregatten Jylland
Prins Henrik kommer til Ebeltoft, når Fregatten Jylland senere på måneden indleder sin 150 års jubilæumssæson.
Jubilæumssæsonen på Fregatten Jylland indledes med, at prinsgemalen åbner en helt ny og gennemdigitaliseret udstilling specielt målrettet teenagere.
Udstillingen hedder 'Mød en ægte Søhelt' og fortæller gennem digitale medier kombineret med hands-on oplevelser af autentiske genstande om søfolkenes oplevelser på havet i 1864 i søslaget mød østrigerne i Nordsøen.
Udstillingen lægger op til, at man går ombord på Fregatten og i søheltens fodspor genoplever de dramatiske timer.
Den er blevet til i samarbejde med en række fokusgrupper af teenagere, som har medvirket til, at formidlingen virker på nutidens unges præmisser.
Fregatten Jylland skriver i en pressemeddelelse, at udstillingen i løbet a denne måned bliver prøvekørt, så den er klar, når Prins Henrik kommer til byen d. 30. marts.