Prince kommer til Århus
Den lille amerikanske legende giver koncert på NRGI Park midt i juni måned og fejrer sin 50 års fødselsdag.
6. mar 2008, kl. 17:35
Mere end 30 dage gammel
Så kan du godt finde din kirsebærrøde baret frem og starte den lille røde Corvette.
Den amerikanske legende og multikunstner, Prince Rogers Nelson aka The Symbol aka The Artist formerly known as Prince aka Prince kommer til Århus midt i juni måned.
Det skriver gaffa.dk
Det falder så i øvrigt sammen med, at den karismatiske sanger fylder et halvt århundrede den 7. juni.
Til gengæld skal man nok ikke forvente, at den kære Prince springer rundt på scenen og går i spagat.
Han skal nemlig have en ny hofte.
Men mon ikke der kommer "Purple Rain" over Århus i juni alligevel...