Prikkerunden i gang i Silkeborg
Silkeborg Kommune er i dag gået i gang med at fyre de medarbejdere, der rammes af storstilet spareplan. I alt 656 ansatte mister jobbet.
Byrådet besluttede på et møde mandag aften at gennemføre den ventede spareplan for at rette op på kommunens skrantende økonomi.
Spareplanen betyder, at 656 af ansatte bliver fyret. Afskedigelserne rammer især børn- og ungeområdet samt ældresektoren.
Allerede i dag, tirsdag, gik kommunen i gang med at dele fyresedler ud til de medarbejdere, der efter politikernes vurdering ikke længere er råd til at beholde.
- Det sker til en samtale, hvor vi som udgangspunkt opfordrer medarbejderne til at tage deres tillidsrepræsentant med som bisidder, siger personalechef i Silkeborg Kommune Frank Høy i en pressemeddelelse.
Prikkerunden fortsætter i yderligere to dage. Torsdag er der dermed sat navne på alle de medarbejdere, der rammes.
Samtlige partier i Silkeborg Kommune bortset fra Dansk Folkeparti stemte for spareplanen.
Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
http://www.tv2regionerne.dk/player.aspx?id=548315&r=7" target="_blank">Se desuden tv-indslag fra mandagens nyhedudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND: Spareplan vedtages