Presset rådmand lover bedring
Den århusianske ældrerådmand Niels Erik Eskildsen lover at rette op på forholdene i plejeboligerne Hestehavehusene.
Efter mere end en uges stærk offentlig kritik lover den århusianske rådmand for ældreplejen, Niels Erik Eskildsen (SF), nu at forbedre de skandaleagtige forhold i plejeboligerne Hestehavehusene.
I et svar til Venstres byrådsmedlem Kate Runger skriver rådmanden blandt andet, at fremover vil:
Alle beboere få bad en gang ugentligt.
Alle beboere komme op af sengen inden kl. 11.00.
Ingen beboere få stor ble på for at springe toiletbesøg eller bleskift over.
Rengøringen blive styrket.
Eskildsen oplyser desuden, at han har sat en undersøgelse i gang. Den skal afklare årsagen til de kritiserede forhold og danne grundlag for, at noget lignende ikke udvikler sig fremover.
I sit svar kommer Niels Erik Eskildsen ikke ind på de nye oplysninger om, at der på andre ældrecentre er lige så kritisable forhold som i Hestehavehusene.
LÆS OGSÅ:Plejesjusk" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13570">Plejesjusk var kendt i et år (8/3-2006)