Presset Horsens tabte ude
Med 0-1 nederlag ser det svært ud i bunden
Der var alvorligt behov for point på kontoen til et meget presset AC Horsens-hold, da de søndag eftermiddag spillede ude mod Esbjerg FB.
Men sådan gik det ikke for Johnny Mølby og Co., der lige nu kandiderer til en nedrykningsplads. Allerede efter tre minutters spil løb koldsveden nedover den gule fare, da Esbjerg bragte sig foran 1-0.
AC Horsens har haft svært ved at score i denne sæson. Og det blev heller ikke til blafrende netmasker i søndagens kamp, da et massivt Esbjerg-forsvar stod i vejen for et Horsens-hold uden brod og den nødvendige farlighed, som for alvor kunne blive en trussel mod formstærke Esbjerg.
Kampen blev afgjort efter de tre minutter. Bødlen var Martin Braithwaite. Og nu ser det for alvor sort ud for Horsens, som ligger under nedrykningsstregen med 31 point med tre kampe igen.