Præsenterer nye spillere
Håndboldklubben Randers HK afslører i morgen de nye spillere, klubben har skrevet kontakt med.
Randers HK præsenterer i morgen den trup, der skal forsøge at sikre klubben sportslig succes i den kommende sæson. Ved den lejlighed vil klubben også fortælle, hvilke forstærkninger klubben har hentet til byen.
Inden morgendagens pressemøde er det allerede sluppet ud, at Randers HK har skrevet kontrakt med den 22-årige rumænske landsholdsspiller Mihaela Senocicohar. Det er dog endnu uvist, hvilke andre spillere, klubben har fået papir på.
Med udgangen af den netop afsluttede sæson har den Randers HK sagt farvel til profiler som Christine Lindemann, Tanja Milanovic og Chao Zhai, og det er derfor nødvendigt at forstærke holdet, hvis klubben fortsat skal blande sig i toppen af dansk kvindehåndbold.