Poul Krebs sælger sin villa

Pris: 6,7 millioner kroner

Foto: EDC

Musikeren og sangeren Poul Krebs har sat sin 224 kvadratmeter store villa i Risskov ved Aarhus til salg. Det skriver boliga.dk.

Så hvis du ligger inde med 6,7 millioner kroner, så kan huset blive dit.

Poul Krebs købte huset i 2006, og siden har det gennemgået en stor renovering, hvorfor prisen også er røget i vejret siden dengang. I 2006 kostede det 4,4 millioner kroner, så det er en stigning på 2,3 millioner kroner.

Den aarhusianske sanger er blandt de medvirkende i TV 2s 4. sæson af programmet "Toppen af Poppen", som denne gang foregår på Bornholm. Serien starter på TV 2 i efteråret.

Hvis du finder checkhæftet frem og betaler de 6,7 millioner kroner, får du blandt andet et walk-in closet, en sauna, en grund på næsten 1.000 kvadratmeter samt en særskilt lejlighed.