Poul Krebs: Noget ved alting
Er klar med ny cd. Hør smagsprøve her
Den østjyske sanger Poul Krebs er 9. november på gaden med et nyt album.
Albummet "Der er noget ved alting" er speciel, da det udkommer præcis samme dag som en bog af samme navn.
Bogen er skrevet af journalist Stig Matthiesen og indeholder billeder af fotograf Carsten Ingemann, der den forgange sommer fulgte i hælene på Poul Krebs rundt i udkantsdanmark.
- Hele det her projekt bygger på at vise nogle sider af det her land, så man får et mere nuanceret billede. I løbet af sommeren zigzaggede vi igennem landet og så en masse ting, siger Poul Krebs.
- Man er nødt til at værdsætte det, der foregår udenfor mediernes normale område. Vi har fundet nogle historier frem om nogle mennesker, der ikke normalt bliver portrætteret.
Se og hør Poul Krebs give en smagsprøve på sit nye album øverst på denne side.