Posten deler Randers

Mange randrusianere skal fra 1. juli vænne sig til nye postnumre. Post Danmark deler nemlig byen.

Fra 1. juli skal mange beboere i Randers til at huske nye cifre i deres postkode. Ændringerne sker, fordi det nuværende nummer-system skaber forvekslinger.

- I Randers er der fire veje, der hedder Bøgevej. Rent faktisk er der over 70 veje, der deler navn med andre veje, så nu deler vi Randers op i flere postnumre, lyder det fra logistikkonsulent Sonja Nørskov fra Post Danmark.

De berørte borgere fik i januar information om ændringerne, og de får endnu en påmindelse i midten af juni.