Pornofotograf knipser stadig løs
Rufferi-sigtet fotograf er fortsat særdeles aktiv og lægger stadig lagner til prostituerede i hjemmet i Hornslet.
Der skal tilsyneladende mere en en sigtelse for rufferi til at stoppe pornofotograf Mogens Baggesen fra Hornslet.
I hvert fald peger hans linse stadig i retning dobbeltseng, hvor prostituerede klarer kundeservicen, mens Baggesen foreviger aktiviteterne med sit kamera.
Så sent som søndag kunne fotografen tilbyde en 22-årig prostitueret på sin hjemmeside, skriver Århus Stiftstidende.
Men hovedpersonen mener, ifølge avisen, ikke, at han gør noget galt.
- Det er ikke forbudt at tage billeder af nogen, der boller. Og jeg tager ikke pigernes penge, som nogle af dem har påstået, siger Mogens Baggesen.
Fotografen blev anholdt og sigtet for rufferi i september, hvor politiet ransagede hans hjem og beslaglagde en masse materiale.
Materiale, der nu bliver gennemgået som en del af politiets efterforskning.