Porno-gallerist dømt
Udstilling med live-sex blev ikke redning
2. nov 2013, kl. 13:47
Mere end 30 dage gammel
Ejeren af det nu lukkede Galleri Kunstcentrum i Funder, Lars Schrøder, er i byretten i Viborg blevet idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for underslæb, skriver Midtjyllands Avis.
Galleriet Kunstcentrum blev pludselig landskendt, da galleriejer Lars Schrøder i august i fjor arrangerede udstillingen "blottet for skam", der blandt andet skulle indeholde live-sex.
Udstillingen var tænkt som en redningsplan for det økonomisk trængte galleri, men redningen kom aldrig i hus og galleriet måtte lukke.
Kunstnere anmeldte desuden Lars Schrøder til politiet fordi de ikke modtog penge for solgte kunstværker.
I byretten er han sammenlagt blevet dømt for underslæb for godt 40.000 kroner.