Populært at være ingeniør

Unge vælger uddannelser med gode jobmuligheder

Genrefoto.

Unge vælger i højere grad tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser.

Især ingeniøruddannelserne har stor fremgang.

I år er der 33 procent flere optagne på Business Development Engineer sammelignet med sidste år.

Stærkstrømsingeniøruddannelen har en stigning på 26 procent i forhold til 2011.

Maskingeninøruddannelsen har ligeledes en stigning på 25 procent i forhold til sidste år.

Det samme gælder sundhedsteknologiingeniør- og bioprocesteknologiingeniøruddannelsen, der har en stigning på henholdsvis 22 og 14 procent.

- Der viser sig en tendens til, at de unge vælger mere varieret end de har gjort tidligere, og varieret på den måde, at de søger mere hen mod de tekniske og naturvidenskabelige fag, end vi har set i de tidligere år. Det betyder, tror jeg, at de unge begynder at fatte mere interesse for de her fag og bliver lidt mere realistiske i deres valg. De vil gerne ud og prøve kræfter med nogle af de fag, som vi faktisk har brug for i den danske samfundsudvikling. Det er vi rigtig glade for, siger Mette Thunø, der er dekan for uddannelsesområdet på Aarhus Universitet til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i vores udsendelse kl. 19.30.