Populært rusmiddel flyder i gaderne

Lattergaspatroner flyder i gaderne. Det er blevet et populært rusmiddel, men det kan være rigtig farligt at sniffe lattergas.

Det flyder med lattergaspatroner rundt om på de aarhusianske gader. Ofte ligger hele kasser med brugte patroner samlet.

Det er ikke kun cigaretskodder, flasker og fastfood-rester, der flyder i de aarhusianske gader i weekenderne.

Lattergaspatroner er noget af det, der i den grad er at finde på gaderne. Oftest ligger de smidt rundt omkring.

Læs også Lyn slog ned i Flemmings have og flækkede træ

Oliver Pedersen, der er elev på TV2 ØSTJYLLAND, bor på et kollegie i det nordlige Aarhus. Han har ofte oplevet at støde på brugte lattergaspatroner rundt omkring på gaderne i bybilledet.

- Jeg tænker ikke over det længere, når jeg støder på lattergaspatroner, for de er over alt, siger Oliver Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND. 

01:58

VIDEO: Lattergaspatroner flyder i gaderne. Aarhus Kommune fejer hundredvis af gaspatroner op efter weekenden. 

Luk video

Lattergas bliver i stigende grad brugt som rusmiddel af særligt unge mennesker ved at inhalere det i jagten på en hurtig og billig rus. Men det kan være farligt at indtage. 

Også byens gadefejere oplever, at der ligger lattergaspatroner og flyder i bybilledet, når de skal holde gaderne rene. 

Læs også Øl skal give smagsprøve på højskolelivet

- De ligger bare i en hel klynge. Det er i perioder, at vi ser dem især i weekenderne, siger Svend Aage Abiltrup Pedersen, der er gadefejer ved Aarhus Kommune.

Farligt at inhalere

Lattergaspatronerne bruges typisk til noget så harmløst som flødeskumsspray, når der skal sprøjtes flødeskum på lagkagen. De indeholder 100 procent lattergas, i modsætning til den lattergas vi kender fra tandlægen, der indeholder ilt. 

Lattergaspatroner ligger ofte efterladt i vejkanten. 

En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at næsten syv procent af de unge mellem 12 og 25 år har prøvet lattergas.

- Lattergas kan give symptomer som nerveskader. De er blivende og kan blive permanente. Det er følelsesforstyrrelse i hænder og fødder og koncentrationsbesvær, så man risikerer at miste førligheden, siger Lotte Høgberg, der er toksikolog ved Giftlinjen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Vil tvinge serieklub til at spille pokalkamp - meldte afbud på grund af Smukfest

I sidste uge kom det frem, at et bredt politisk flertal i Folketinget vil se på reglerne for salg af lattergaspatroner skal kunne ændres.

Både Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, DF og Konservative er villige til at regulere salget.