Populære MGP-Anne delte ud
Anne Gadegård delte autografer og frugt ud, da hun i dag besøgte Jakobskolen i Århus.
23. okt 2003, kl. 14:59
Mere end 30 dage gammel
Der var rift om MGP-vinder Anne Gadegårds autografer, da hun i middags besøgte Jakobskolen i Risskov.
Det var imidlertid ikke kun autografer og billeder, som den unge sangerinde skulle dele ud. Anledningen til besøget var Kræftens Bekæmpelses 75 års fødselsdag.
Kræftens Bekæmpelse har gjort en stor indsats for at indføre frugtordning, på alle skoler i Århus Kommune. Og som ambassadør for Kræftens Bekæmpelse var Anne Gadegård den helt rette til at slå et slag for de sunde frugter.