Popikon til Aarhus

Hæs sanger indtager Musikhuset til sommer

Foto: Colourbox

For tiden kan man se ham i tv-reklamer for Star Tour, hvor han slingrer hen ad en eksotisk strand og synger Elton John-hittet "Your Song".

Til sommer kan østjyderne opleve den 69-årig pop/rock-sanger, Rod Stewart, synge sine egne sange under åben himmel i Aarhus.

Musikhuset Aarhus har i dag præsenteret Rod Stewart som det helt store navn til deres årlige sommerkoncerter:

- Det betyder rigtig meget, at vi kan præsentere så stor et navn på vores amfiscene. Vi vil gerne tiltrække flere udenlandske navne, og Rod Stewart er jo legendarisk, siger programchef Mette Kier til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Rod Stewart slog igennem i 1970'erne og har hittet med numre som "Da Ya Think I'm Sexy?" og "Maggie Rae".

Koncerten i Aarhus vil blive afholdt den 5. juli i år og er en del af hans verdensomspændende "Live the Life Tour 2014".