Polterabend endte med heste-uheld

En rideklub ved Grenaa er blevet frifundet for ansvar, efter at brudgommen faldt af en hest under en polterabend.

Den lille Dolmer Rideklub nær Grenå er af Vestre Landsret blevet frifundet for ansvaret for, at en kommende brudgom faldt af en hest under en polterabend i 2002.

Den 31. august 2002 havde vennerne inviteret den kommende brudgom på polterabend. Arrangementet skulle blandt andet foregå i Dolmer Rideklub, hvor brudgommen for første gang skulle prøve at ride.

Hesten blev styret af en af rideklubbens ansatte, der fik hesten til at ride i galop under gommens protest, og da hesten endelig stoppede, gled sadlen rundt, og han faldt ned på ryggen.

Gommen beskadigede ryggen så meget, at han ikke kan arbejde som smed, men nu i stedet er lagermand med løntilskud fra det offentlige.

Han anlagde efterfølgende sag mod rideklubben, fordi han mente, at de som

arrangør burde have sikret, at sadlen

sad tilstrækkeligt fast. Men hverken

byretten i Grenaa eller Vestre Lands-

ret mener, at der er grundlag for at

dømme rideklubben som ansvarlig.

/ritzau/