Polske hjemmehjælpere til Århus

Århus kommune vil nu prøve at finde hjemmehjælpere i Polen

Århus Kommune mangler så mange hjemmehjælpere, at kommunen nu vil hente dem i Polen. Det skriver Århus Stiftstidende.

I første omgang vil kommunen kontakte forskellige rekrutteringsbureauer. Senere kan det være, at repræsentanter for kommunen tager til Polen for at mødes med polakkerne.

- Alle jagter de dyrebare, unge hænder. Derfor må vi tænke i andre baner, siger direktør i Sundhed og Omsorg Hosea Dutschke.