Pølsevognen på museum
Den danske pølsevogn bliver frem til oktober hædret på en udstilling på Gl. Estrup på Djursland.
Tusindvis af danskere stiller hver dag deres sult ved en pølsevogn.
Alligevel har de velbesøgte madvogne aldrig helt blevet fået den anerkendelse, de fortjener.
Det mener i hvert fald Dansk Landbrugsmuseum på herregården Gl. Estrup på Djursland. Derfor er museet i gang med at lægge sidste hånd på en udstilling til ære for den danske pølsevogn.
Udstillingen rummer hele pølsevognens udviklingshistorie fra den første primitive vogn i København i 1921 til de opvarmede mini-restauranter, der i dag er opstillet på torve og gadehjørner overalt i landet.
Udstillingen 'En pølse med det hele' åbner tirsdag d. 27. februar og kan ses frem til d. 22. oktober.
Se mere i TV | ØSTJYLLAND kl. 19.30.