Politisk flertal vil have loft over kviklånsrenter

Et flertal af Folketingets partier vil have loft over kviklånsrenter, men politikerne er langt fra hinanden.

Den 62-årige kontanthjælpsmodtager Anette Christensen (tv.) fra Syddjurs blev af en sagsbehandler anbefalet at optage et kviklån for at finansiere en omfattende tandlægebehandling.

Regeringen vil de dyre kviklån til livs, og onsdag formiddag har alle Folketingets partier været til det første møde hos Erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at diskutere, hvordan man kan dæmme op for lånene.

Regeringens udspil er at lægge et loft på 25 procent på lånets samlede, årlige omkostninger, et såkaldt ÅOP-loft. Og blandt de fleste er Folketingets partier er der villighed til at se på et ÅOP-loft, men positionerne er langt fra hinanden.

Læs også Kommune anbefalede borger et kviklån: - Et fuldstændig tåbeligt råd

Mens to af regeringens støttepartier SF og Enhedslisten mener, at der skal være et loft på 15 procent, mener Dansk Folkeparti på den modsatte politiske fløj, at der skal være et loft på 50 procent.

- Vi er glade for, at ministeren foreslår et loft, men vi vil gå ind og forhandle det ned, fordi vi synes ikke, at det er rimeligt, at forbrugerne skal betale så mange penge for at låne, siger SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, inden mødet.

- Meningen er, at vi skal lukke det marked, som har ågerrenter, og som betyder, at forbrugerne ender i de her gældsfælder, siger hun.

Kviklånsfirmaer har den seneste tid fået kritik for at målrette annoncer, så de rammer personer, der på nettet har vist interesse for onlinespil som kasino og poker. Foto: Eric Baradat Ritzau Scanpix

DF: Konkurrence skal bevares

For Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er det vigtigt, at lånevirksomhedernes konkurrenceevne bevares.

- Men det ligger helt fast, at man kan ikke bibeholde et åbent og transparent kapitalmarked med et ÅOP-loft på 25 (procent, red.). Det er for lavt. Jeg er så borgerlig, at jeg går ind for markedsprisdannelse, og det får man ikke på den her måde, siger han.

Læs også Sagsbehandler til gældsramt borger: Tag da et kviklån

Simon Kollerup siger efter det første møde, at det bliver en udfordring at få enderne til at mødes, når partierne her indtaget så vidt forskellige postioner på spørgsmålet om et ÅOP-loft.

- Regeringen har jo lagt sig mellem yderfløjene, og dermed står vi jo på midten i den her sag, så jeg tror, der politisk bliver muligt at tage et opgør med kviklånene, siger han.

Vi synes ikke, at det er rimeligt, at forbrugerne skal betale så mange penge for at låne.

Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører, SF

Folketinget har før forsøgt at dæmme op for lånevirksomhederne med lovgivning ved at indføre reglen om, at der skal gå 48 timer fra, at man modtager et tilbud om et kortfristet lån, til man kan takke ja til lånet.

Mange lånevirksomheder ændrede dog den tekniske betegnelse fra lån til kassekredit, som ikke var omfattet af reglen om de 48 timers betænkningstid.

Eksperter og flere partier peger på, at det vil være muligt for lånevirksomhederne kan omgå ÅOP-loftet ved at ændre i gebyrstrukturen på lånet, forlænge løbetiden eller hæve lånebeløbet.

Læs også Aarhus-professor: Kviklån er lige så skadelige som cigaretter

Til det siger ministeren:

- Med den adfærd, man ser kviklånsindustrien have, hvor man forsøger at komme uden om de regler om barrierer, man tidligere har sat op, så skal vi være sikre på, at der ikke den her gang er et smuthul. Derfor er løbetiden også noget, som vil indgå i de videre forhandlinger, siger han.

Liberal Alliance har efter første møde forladt forhandlingerne, da partiet ikke kan være med til at lægge et loft over lånenes årlige, samlede omkostninger.

Kommune beder ministerium om hjælp

I en aktuel sag fra Østjylland er Syddjurs Kommune blevet kritiseret for råde den 62-årige kontanthjælpsmodtager Anette Christensen til at tage et kviklån på 15.000 for at få råd til et gebis.

I Syddjurs Kommune har man nu bedt Børne- og Socialministeriet om at klarlægge, hvordan de præcise regler er for området.

- Det handler meget om fortolkning af de regler, vi opererer ud fra. Og lige præcis den fortolkning har vi nu valgt at gå til ministeriet med, da vi gerne vil have en bedre vejledning i forhold til, hvordan vi skal fortolke reglerne, og om vi fortolker det forkert med den praksis, vi har, sagde chef for Erhverv og Beskæftigelse i Syddjurs Kommune Mette Vestergaard Byskov i september til TV2 ØSTJYLLAND.

03:43

VIDEO: 62-årige Anette Christensen er af sin sagsbehandler blevet opfordret til at tage et kviklån på 15.000 kroner gennem firmaet Santander for at betale en tandlægeregning. Indslaget er fra 22. september 2019.

Luk video