Politisk flertal ser store muligheder for kattegat-bro

En Kattegatforbindelse vil være god, mener regeringen og S. Men processen er sidstnævnte ikke tilfreds med

Socialdemokratiet ser positivt på en forundersøgelse af mulighederne for en Kattegat-bro. Arkivfoto af Storebæltsbroen. Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet ser positivt på, at regeringen vil sætte 60 millioner kroner af til en forundersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat.

Det siger transportordfører Rasmus Prehn (S), som torsdag har kaldt finansminister Kristian Jensen (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om en Kattegatforbindelse.

05:05

VIDEO: I interviewet her kommer ministeren med sit bud på, hvornår arbejdet med en Kattegat-bro kan komme i gang, og hvornår den i så fald kunne stå færdig. Interviewet er fra den 22. august 2018.

Luk video

Uenighed om beregninger

På samrådet afviser Ole Birk Olesen, at han tidligere i år forhastede beregninger igennem i forhold til finansieringen af en bro. Det mener Socialdemokratiet ellers, at han gjorde.

 De 60 millioner kroner til en forundersøgelse er en del af regeringens finanslovsudspil.

Læs også Regeringen vil undersøge mulighederne for Kattegatbro

Forundersøgelsen er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

Og om det skal være en bro til både biler og tog eller kun til biler.

- Vi noterer os med stor tilfredshed, at I har valgt at tage jernbanen med som en mulighed, der skal undersøges. Det er positivt, siger Prehn.

01:57

VIDEO: I 10 år har skiftende regeringer gang på gang lagt Kattegat-broen i graven. Men hver eneste gang er den genopstået. TV2 ØSTJYLLAND har lavet en gennemgang af ambtionerne om en Kattegat-bro, som endnu ikke er blevet til  noget. Indslaget er fra 23. marts 2018.

Luk video

Afventer screening

Ifølge transportministeren afventer man en screening med nye beregninger på, om en bro eller tunnel kan finansieres af brugerne. Svaret kommer medio oktober, siger Ole Birk Olesen.

Tidligere i år fremlagde Ole Birk Olesen en beregning, som viste, at en ren bilbro kan laves for 58 milliarder kroner - finansieret af brugerne.

Læs også Borgmester frygter Kattegat-bro vil ødelægge landskabet

En forbindelse til både biler og tog vil komme til at koste 124 milliarder kroner og vil kræve et statstilskud på 42 milliarder kroner.

Derfor kaldte transportministeren en bilbro "meget realistisk", mens det modsatte blev sagt om en bil- og togbro.

  Foto: Kilde: Transport-, Bygnings og Boligministeriet